Afghanistans præsident, Hamid Karzai, afviser at imødekomme et krav fra sin modstander ved det forestående præsidentvalg, om at afskedige chefen for landets valgkommission.
Præsidentkandidaten Abdullah Abdullah kæver, at Azizullah Ludin, chefen for Afghanistans Uafhængige Valgkommission (IEC), bliver afskediget "øjeblikkeligt". Ludin er blevet kritiseret for at være partisk og tilhænger af præsident Karzai under første runde af præsidentvalget i Afghanistan. Valget i august var omgærdet af betydelig valgsvindel. Abdullah ønsker Ludin fjernet, så at han ikke får indflydelse på anden runde af præsidentvalget, der finder sted 7. november.
Kravet blev mandag hurtigt afvist af både præsident Karzai og valgchef Ludin. De siger begge, at Abdullah ikke har ret til at stille sådanne krav.
Abdullah har ikke sagt, hvad han vil gøre, hvis hans krav ikke efterkommes, men hans nærmeste medarbejdere antyder, at han måske vil boykotte den anden valgrunde.
- Efter hans ledelse har valgkommissionen ingen troværdighed, siger Abdullah med henvisning til Ludin.
Ludin, der er tidligere præsidentrådgiver, blev udpeget til den uafhængige kommission af Karzai.
Abdullah har også beskyldt tre ministre for at have arbejdet til fordel for Karzai og have forbrudt sig mod love om upartiskhed. Derfor ønsker han ministrene suspenderet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie