Kender: Hadet til Rusland ligger dybt i mange tyrkere
Ambassadør Andrej Karlov blev mandag dræbt. Foto: AP/Burhan Ozbilici
AP/Burhan Ozbilici
Den almindelige tyrker er sjældent begejstret for Rusland, lyder vurderingen fra journalist Deniz Serinci.
Drabet på den russiske ambassadør i Tyrkiet kan være kulminationen på et årelangt had fra det tyrkiske folk mod Rusland.
Det vurderer journalist, forfatter og Tyrkiet-kender Deniz Serinci.
- Det kommer egentlig ikke bag på mig, at en eller anden radikal tyrker kunne finde på at angribe en officiel russisk repræsentant i Tyrkiet, siger han.
Skyderiet blev fanget på kamera, da ambassadøren holdt tale på et kunstmuseum i den tyrkiske hovedstad, Ankara. Billederne viser, at han blev skudt ned bagfra.
I første omgang blev Karlov bragt hårdt såret til hospitalet. Men ifølge Ruslands udenrigsministerium stod hans liv ikke til at redde.
Deniz Serinci fortæller, at den almindelig tyrker sjældent er specielt begejstret for Rusland. Det følelse går mange år tilbage, senest med Syriens præsident Bashar al-Assads støtte til kurderne i den nordlige del af Syrien.
Det huer ikke mange tyrkere. Og da Rusland er en allieret til Assad, forpester det også forholdet mellem Rusland og Tyrkiet, lyder det fra Deniz Serinci.
- Jeg tror ikke, at det her ændrer så meget på forholdet mellem Tyrkiet og Rusland. Men hvis det viser sig, at drabet er beordret fra den tyrkiske stat, så vil Moskva reagere meget vredt.
- Men jeg tvivler stærkt på, at det er tilfældet, for Tyrkiet har brug for russerne, hvis de skal deltage i fredsforhandlingerne om Syrien, siger han.
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) kalder drabet "forfærdeligt" og en "menneskelig tragedie".
- Jeg er chokeret over skuddrabet på Ruslands ambassadør i Tyrkiet her til aften. Der ser ud til at være tale om en målrettet og kynisk likvidering.
- Det tager jeg og den danske regering naturligvis dyb afstand fra. Mine tanker går til de pårørende og det russiske folk, lyder det i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie