Texas guvernør Rick Perry bliver den næste republikanske kandidat, der kaster håndklædet i ringen i den republikanske kamp om at blive Barack Obamas udfordrer ved præsidentvalget.
Kilder i Perrys egen kampagnestab siger, at han i stedet ventes at bakke op om Newt Gingrich, skriver Reuters.
Rick Perry ventes på en pressekonference klokken 17 dansk tid at meddele, at han trækker sig fra valgkampen, rapporterer CNN.
Kilder tæt på Texas-guvernøren siger til avisen New York Times, at han ikke deltager i debatten torsdag aften forud for lørdagens primærvalg i South Carolina.
Andre kilder siger til CNN, at han allerede har meddelt nogle af sine støtter, at han vil kaste håndklædet i ringen.
Perry meldte sig ind i den republikanske valgkamp i august, og en overgang lå han øverst i meningsmålingerne.
Men fremgangen vendte efter nogle kontroversielle udtalelser og bommerter under de indledende debatter, og ved de første caucus- og primærvalg i Iowa og New Hampshire endte det med skuffende resultater for den 61-årige guvernør.
Derfor var det på forhånd ventet, at Perry vil blive den næste, der trækker sit kandidatur.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie