Kina støtter plan om jernbane fra Peru til Brasilien
Planer om jernbane fra Perus kyst gennem Andesbjergenne og frem til Brasiliens kyst bliver nøje undersøgt.
Kina og Peru er nået til enighed om at undersøge mulighederne for at bygge en 5300 kilometer lang jernbane fra Peru til Brasilien, skriver det officielle kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Målet er at få reduceret fragtomkostninger for korn og mineraler, som eksporteres til Asien. Samtidig indebærer planen en solid og tiltrængt oprustning af jernbanenettet i Sydamerika.
Jernbanen skal ifølge planen gå fra Perus kyst gennem Andesbjergenne og frem til Brasiliens kyst på den anden side af kontinentet.
Kina er villig til at både at investere penge og arbejdskraft i projektet.
Aftalen om at udrede projektet blev indgået under et møde i Beijing fredag mellem Kinas premierminister, Li Keqiang, og Perus præsident Ollanta Humala.
Li opfordrede efter mødet til et udvidet samarbejde om jernbaneprojektet med støtte fra olieindustrien, mineindustrien, landbruget, skovindustrien og fiskerindustrien.
Humala gjorde det klart, at projektet kun kan blive til noget, hvis Kina går ind i det.
I januar lovede den kinesiske præsident, Xi Jinping, at Beijing ville foretage investeringer i Sydamerika for 250 milliarder dollar (omkring 1700 milliarder kroner) gennem de næste 10 år som led i det energihungrende Kinas ønske om a vinde indflydelse i en region, som længe har været domineret af USA.
Li indgik i denne uge foreløbige aftaler med Brasilien om køb af brasilianske passagerfly, ligesom et eksportforbud mod brasilianske oksekød blev ophævet i Kina.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie