Etbarns politik eller ej. Kinas befolkning vokser stadig.
Den seneste folketælling viser, at der nu er 1,34 milliarder kinesere. For 10 år siden var der 1,27 milliarder.
Optællingen blev foretaget i 2010 og viser også, at indbyggerne i Kina i stadig større grad bor i byer, og at befolkningen som helhed bliver ældre.
I 2010 boede 49,7 procent af alle kinesere i byer. For 10 år siden var det 36,1 procent.
Samtidig falder andelen af kinesere, der er under 14. I 2010 var 16,6 procent af kineserne under 14 år, og det tal var i 2000 knapt 6,3 procentpoint højere.
Andelen af kinesere på 60 år eller mere er nu på 13,26 procent - knapt tre procentpoint flere end for 10 år siden.
Kina har i årevis forsøgt at tæmme befolkningstilvæksten ved at begrænse byfamiliernes størrelse via den såkaldte etbarnspolitik, der økonomisk straffer familier med mere end et barn.
Denne politik har fået den årlige befolkningstilvækst ned på under én procent, og det ventes, at befolkningsantallet vil falde over de næste årtier.
Men nu er der risiko for, at etbarns politikken kan true Kinas økonomiske fremtid.
Flere demografer har sagt, at der bliver færre og færre mennesker til at betale for stadig flere ældre.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie