Kinas store silkevejsprojekt møder skepsis i Indien
Foto fra 10. april sidste år som viser godstog med containere på vej fra London til Zhejiang i det østlige Kina. Kinas storstilede plan om om at udvikle handelsforbindelser, havne, togbaner og lufthavne og etablere nye Silkeveje til Mellemøsten, Europa og Afrika blev lanceret af præsident Xi Jinping i september 2013. Foto: Scanpix/Isabel Infantes
Scanpix/Isabel Infantes
Kina vil ikke påtvinge Indien nye store infrastrukturprojekter, siger kinesisk minister efter topmøde.
Kina vil ikke påtvinge Indien de nye store Silkevejs-projekter, hvor kineserne vil etablere ny infrastruktur på både landjorden og til havs.
- Kina mener ikke, at det er vigtigt, hvorvidt Indien accepterer den strategi, der kaldes "one belt, one road" på den gamle Silkevej. Og Kina vil ikke tvinge landet til at gøre det, siger Kinas viceudenrigsminister Kong Xuanyou.
Kong udtalte sig til journalister efter et uformelt indisk-kinesisk topmøde i Wuhan.
Indiens premierminister, Narendra Modi, har tilbragt et døgn i den kinesiske storby. Her har han har ført drøftelser med den kinesiske præsident, Xi Jinping.
I en erklæring siger de to lande, at mødet i Wuhan skal styrke den gensidige tillid og øge samarbejdet mellem verdens to mest befolkningsrige lande. De ser også frem til en ny fase i deres relationer.
Men den officielle kinesiske avis Kinas Dagblad skriver, at det ikke kan benægtes, at gensidig mistillid består mellem landene og forhindrer et bedre samarbejde.
- Dog er der ingen, som taler om fjender, så begge lande venter en forbedring af det bilaterale forhold.
Forholdet mellem de to store lande belastes af problemer mange steder på den 3500 lange fælles grænse og i Det Indiske Ocean. Det er ikke mindst stridigheder om territorier, der skaber problemer for Kinas storstilede infrastrukturinitiativ.
Indien har for nylig signaleret modstand mod dele af de kinesiske planer. Planerne omfatter også det omstridte Kashmir, der har udløst to krige mellem Indien og Pakistan.
Kina har på sin side bekymringer over, at USA forsøger at trække Indien ind i et stort maritimt samarbejde mellem demokratiske lande - deriblandt også Japan og Australien.
Kinas storstilede plan om om at udvikle handelsforbindelser, havne, togbaner og lufthavne og etablere nye Silkeveje til Mellemøsten, Europa og Afrika blev lanceret af præsident Xi Jinping i september 2013.
Mistro til Kinas motiv bag handelsstrategien er udbredt blandt kritikere i flere vestlige lande.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie