Kong Harald forlænger sygemelding og undersøges af læger
Den norske konge blev udskrevet mandag, men hans tilstand observeres stadig af læger, oplyser kongehuset.
Den norske kong Harald har forlænget sin sygemelding på ubestemt tid, mens hans tilstand fortsat vil blive overvåget af læger.
Det meddeler det norske kongehus søndag.
Fredag i sidste uge blev kongen indlagt på Rikshospitalet i Oslo med åndedrætsbesvær.
Kongehuset afviste tidligt, at Harald skulle være smittet med coronavirus.
Kongen tilbragte et par dage på hospitalet, inden han mandag blev udskrevet.
Meldingen fra kongehuset var i den forbindelse, at kongen ville være sygemeldt frem til den 4. oktober.
I den periode skulle kronprins Haakon overtage kongens officielle opgaver.
Det var derfor kronprinsen, der holdt trontalen, da det nye stortingsår blev indledt fredag.
Kongehuset oplyser til nyhedsbureauet NTB, at det ikke kan oplyse nærmere om, hvor længe kongen ventes at være sygemeldt.
Kongehuset vil heller ikke svare på, hvorvidt den forlængede sygemelding skyldes, at kongens tilstand er forværret.
83-årige kong Harald var senest indlagt på hospitalet i januar. Han led af svimmelhed, men blev udskrevet efter en uge.
Han var sygemeldt i december sidste år. Dengang oplyste kronprins Haakon, at hans far havde fået en virusinfektion.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie