Senere på dagen vil den svenske presse svømme over med udtalelser fra kong Carl Gustaf om beskyldningerne mod ham for et udsvævende privatliv med druk og utroskab.
Senest har det været fremme, at en ven af kongen har forsøgt at bestikke kriminelle til at aflevere fotografier af udskejelserne.
Den svenske konges popularitet er styrtdykket, og ifølge en måling er det nu kun 43 procent af svenskerne, som ønsker at beholde ham som statsoverhoved.
41 procent i en nylig meningsmåling vil hellere have hans datter, kronprinsesse Victoria, på tronen.
Det er det svenske nyhedsbureau, TT, som interviewer kongen. Interviewet ventes offentliggjort omkring klokken 19.
Kongen er presset af, at en ven, Anders Lettström, for nylig oplyste, at han har haft kontakt med kriminelle for at forhindre ømtålelige oplysninger at komme med i bogen "Den Modvillige Monark", der udkom i november.
- Nu føler kongen, at der er et stærk behov for, at det kommer fra ham selv, siger hoffets pressechef, Bertil Ternert, til den svenske avis, Expressen.
Ifølge bogen skal kongen have frekventeret stripbarer og været dronning Silvia utro.
I den svenske Riksdag har politikere været ude med riven efter kongehusets immunitet og ret til at hemmeligholde sin færden og pengeforbrug. Den ret skal ophæves, så sagen kan undersøges, mener blandt andre de svenske socialdemokraters ordfører i forfatningsrådet, Sven-Erik Österberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie