Kongressen godkender første skridt til at afvikle Obamacare
Inden for 14 dage skal kongresudvalg have lavet første udkast til love, der kan tilbagerulle Obamacare.
Repræsentanternes Hus har fredag aften dansk tid stemt for et tiltag, der ses som det første konkrete skridt mod at afvikle sundhedsprogrammet kendt som Obamacare.
227 stemte for, mens 198 var imod.
Dermed får en række centrale udvalg i Kongressen besked på at udforme love, som afskaffer afgående præsident Barack Obamas vigtigste reform.
Lovforslagene skal udarbejdes inden 27. januar, lyder det ifølge Reuters i den resolution, der nu er vedtaget.
At afskaffe Obamacare har en meget høj prioritet blandt republikanerne. De har flertal i begge Kongressens kamre.
Senatet stemte natten til torsdag for samme tiltag, som Repræsentanternes Hus nu har godkendt, med 51 stemmer for og 48 imod.
USA's kommende præsident, Donald Trump, sagde på et pressemøde onsdag, at han vil have afskaffet Obamacare hurtigt. Trump vil erstatte programmet med noget "billigere og bedre" og har sagt, at det skal ske "nærmest samtidig".
Over 20 millioner amerikanere, som tidligere var uden sygesikring, er blevet dækket med forsikringer under Obamacare.
Reformen har også sikret, at mange flere falder ind under Medicaid. Det er en offentlig sundhedsordning, der tilfalder de fattigste i USA.
Republikanerne har mange gange fremsat forslag om at afskaffe Obamacare. De opfatter reformen som al for meget føderal indblanding.
De siger, at de vil erstatte reformen med et system, der giver de enkelte stater i USA mere kontrol.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie