Den første britiske koalitionsregering siden 1974 er mulig, fordi parlamentsvalget formentlig fører til et "hung Parliament" uden absolut flertal til enten De Konservative eller arbejderpartiet Labour.
Det vurderer lektor Michael Bøss fra Aarhus Universitet med speciale i britisk social og politisk historie.
Han anslår, at Labour trods valgnederlaget har større mulighed end de Konservative for at danne en koalionsregering med Liberaldemokraterne, som har større politiske forskelle med de Konservative om blandt andet EU. Dels vil De Konservatives leder, David Cameron, afvise at indføre proportionalvalg i stedet for flertalsvalg i enkeltmandskredse, mener han.
- Flere ting taler for et samarbejde mellem Labour under en ny leder og de liberale. Det er et hovedkrav for de Liberale at få en reform af valgsystemet. Hvis Gordon Brown ikke får held til at lave en aftale med De Liberale, og de mindre partier i Skotland, Nordirland og Wales, så må David Cameron forsøge at lave en mindretalsregering, siger Michael Bøss.
Gordon Brown har udspillet som premierminister, der vil søge at strikke en aftale sammen. Da briterne er uvant med usikkerheden ved et "hung Parliament", taler meget for et hurtigt nyvalg som i 1974, mener han.
- Problemet er, om Gordon Brown kan fungere som forhandlingsleder efter valgnederlaget og leder af en ny regering. Spørgsmålet er, om Labour ikke bliver nødt til at finde en ny leder som udenrigsminister David Miliband, fordi der er et stort modsætningsforhold mellem Brown og De Liberales leder, Nick Clegg, siger Michael Bøss.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned