Sport
Clara Lerby scorede vigtige mål til sidst i kampen mod Ikast, som NFH vandt efter et stort comeback. (Arkivfoto).
Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
NFH laver vildt comeback mod Ikast i første bronzekamp
Ikast var foran med otte mål ved pausen, men NFH kom tilbage og tog første stik i bronzekampen.
Nykøbing Falster Håndbold (NFH) var helt nede i sækken efter første halvleg af første bronzekamp mod Ikast Håndbold, men hjemmeholdet leverede et vildt comeback.
Ikast var foran med otte mål ved pausen, men kollapsede fuldstændig og endte med at tabe kampen 34-36.
NFH-keeperen Cecilie Greve var storspillende og havde en central rolle i at vende kampen på hovedet.
Holdet er derfor et skridt nærmere bronzemedaljerne.
Kampen om tredjepladsen i kvindernes håndboldliga spilles bedst ud af tre.
NFH har derfor muligheden for at gøre arbejdet færdigt på udebane, når næste kamp spilles lørdag.
Både Ikast og NFH røg ud i semifinalerne til de to klart bedste hold i sæsonen, Team Esbjerg og Odense Håndbold, og må derfor kæmpe om bronze.
I onsdagens opgør lagde gæsterne godt fra start. NFH kom lidt med i kampens indledning, da det stod 6-6. Herfra begyndte Ikast så at få overtaget og gik til pause med en stor 21-13-føring.
Julie Scaglione førte an for gæsterne og leverede seks mål i de første 30 minutter.
Det lignede derfor, at man godt kunne begynde at kigge videre mod næste kamp, men NFH var slet ikke klar til at give op.
Målvogteren Greve hev den ene store redning efter den anden ud af hatten, mens der også kom gang i hjemmeholdets scoringer.
Efter 51 minutter fik NFH sin første føring i opgøret, og der var dermed lagt op til en gyserafslutning.
Med tre minutter tilbage stod det helt lige 32-32. Clara Lerby leverede de sidste scoringer, og hjemmepublikummet kunne gå amok efter at have vidnet et enormt comeback.
Mia Svele var også en profil for NFH og var holdets topscorer med ti mål.
/ritzau/
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok