Konservative partier nominerer Merkel til kanslerpost
Angela Merkel stiller endnu en gang op til posten som forbundskansler i Tyskland. Arkivfoto. Foto: AP/Matthias Schrader
AP/Matthias Schrader
Angela Merkel bliver igen de konservative partiers kandidat til posten som Tysklands forbundskansler.
Tysklands konservative partier, CDU og CSU, er mandag blevet enige om at nominere Angela Merkel som deres kandidat til posten som forbundskansler ved forbundsdagsvalget 24. september.
Nomineringen kommer, efter at de to partier længe har været uenige om, hvordan de skal håndtere strømmen af flygtninge og migranter. Det siger talsmænd for både CDU og CSU, der har base i Bayern.
De to partier mødes mandag i München for at diskutere, hvordan de skal håndtere de tyske socialdemokrater, SPD, der på det seneste er steget i popularitet.
Merkel og formanden for søsterpartiet CSU, Horst Seehofer, ventes mandag at præsentere deres samlede strategi for den kommende valgkamp.
Angela Merkel meddelte i november sidste år, at hun vil stille op igen til en fjerde regeringsperiode.
I december måtte hun på CDU's partikongres derfor forsøge at samle sine partifæller. Samtidig skulle hun forsøge at genvinde noget af den popularitet, som har lidt et knæk under flygtningekrisen i Europa.
Angela Merkel har været forbundskansler siden november 2005. Hun tog over for socialdemokraten Gerrhard Schröder.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie