Det skriver den private organisation Transparency International, TI, der forsøger at kortlægge omfanget af korruption, i en ny rapport.
Selv om europæiske lande normalt anses som nogle af de mindst korrupte lande i verden, er det kun få af dem, som har et effektivt værn mod korruption.
Det er også kun enkelte lande, der kontrollerer lobbyister eller giver borgerne et effektivt indsyn i og adgang til offentlige dokumenter, skriver Transparency International.
Denne mangel skaber grobund for en kultur af bestikkelse og korruption, hvor politiske og økonomiske ledere bruger penge ulovligt.
- Lande med svag sikkerhed og kontrol over for korruption er også lande, der i øjeblikket har store problemer med gæld og offentlige underskud, siger Finn Henrich, analysechef ved TI.
- Revisions- og analyseinstitutioner er sjældent uafhængige af regeringerne. Det gør, at embedsmænd ved, at de har gode muligheder for at slippe af sted med at springe over, hvor gærdet er lavest, fortsætter Finn Henrich.
Rapporten nævner specifikt Grækenland, Italien, Portugal og Spanien som lande, der har store problemer med deres statslige og offentlige administration. Det er også de lande, der i øjeblikket har de største økonomiske problemer i form af en gigantisk gældsbyrde.
- Sammenhængen mellem korruption og den indeværende finanskrise i disse lande kan ikke længere ignoreres, hedder det i rapporten.
Det anslås, at korruption koster EU cirka 900 milliarder kroner om året ifølge tal fra Europarådet. Mange eksperter tror, at beløbet er langt højere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie