Kraftigt jordskælv ud for Cypern kunne mærkes langt væk
Rystelser fra jordskælv i Middelhavet forstyrrede nattesøvnen for mange beboere i Cypern.
I Cyperns hovedstad, Nicosia, er flere indbyggere natten til tirsdag blevet vækket af rystelser fra et kraftigt jordskælv.
Jordskælvet havde en beregnet styrke på 6,6 ifølge USA's Geologiske Undersøgelse (USGS).
Der er ingen meldinger om tab af menneskeliv eller materielle ødelæggelser. Og ifølge USGC er der kun ringe sandsynlighed for, at nogen skulle være kommet til skade.
- Det var skrækindjagende. Hele bygningen rystede uendeligt. Jeg troede, at det aldrig ville stoppe, siger en beboer i Nicosia.
Byen ligger 130 kilometer fra jordskælvets epicentrum, som er det sted, hvor rystelserne er kraftigst.
Ifølge USGC indtraf skælvet i Middelhavet 50 kilometer nordvest for den cypriotiske kyst og byen Polis.
Også i den sydlige del af Cypern afbrød rystelserne søvnen for mange.
- Vi var i seng, og det vækkede os. Det stod på i virkelig lang tid, siger en 61-årig fransk kvinde, der bor i byen Limassol.
Rystelserne kunne også mærkes så langt væk som i Tyrkiet, Israel og Libanon.
Jordskælv i området omkring Cypern er ikke sjældne, men det er styrken af nattens skælv.
Det kraftigste skælv i de seneste år fandt sted i 1996 og havde en beregnet styrke på 6,8. To personer i byen Paphos omkom.
I 1953 omkom 40 mennesker i et skælv med en styrke på 6,3. Hundredvis af boliger, de fleste i Paphos-området, blev desuden lagt i grus.
Sent søndag aften registrerede USGC et jordskælv i det nordlige Grækenland tæt på grænsen til Nordmakedonien.
Ifølge USGS ramte jordskælvet fem kilometer nord for Florina - en by med knap 18.000 indbyggere. Ingen personer kom til skade.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie