Nato skal øjeblikkeligt stoppe al udlevering af fanger til afghanske myndigheder, indtil man er sikker på, at fangerne ikke bliver udsat for tortur.
Kravet til Nato kommer fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), efter at en FN-rapport har afsløret systematisk brug af tortur og umenneskelig behandling af fanger i afghansk varetægt.
- Dette er endnu et frygteligt eksempel på, hvor galt det kan gå, når man udleverer fanger til myndigheder, som ikke har den fornødne uddannelse til at gennemføre moderne efterforskning, siger direktør i RCT, Karin Verland, i en pressemeddelelse.
- Det er ubegribeligt og temmelig naivt, at Nato udleverer fanger til afghanske myndigheder, når vi ved, at det tager meget lang tid at ændre praksis i torturstater, siger hun.
Ifølge RCT skal udleveringen stoppes, "da det er i strid med international lovgivning at udlevere fanger til myndigheder, hvor der er grund til at tro, at fangerne vil blive udsat for tortur".
I rapporten skriver FN's Afghanistan-mission (Unama), at der er "vægtige beviser" for, at medlemmer af efterretningstjenesten i Afghanistan, NDS, i særligt fem fængsler "systematisk torterer indsatte med det formål at opnå tilståelser og oplysninger".
I den 74-sider lange rapport fortæller indsatte blandt andet, at de har været udsat for forhørsteknikker, der ifølge international og afghansk lov er tortur, konkluderer Unama.
Hele 46 procent af de interviewede fanger i efterretningstjenestens varetægt og lidt over en tredjedel af de fanger, der var i politiets varetægt, har angiveligt været udsat for tortur.
Der har tidligere været mistanke om, at afghanske sikkerhedsstyrker bruger tortur eller torturlignende metoder til at presse oplysninger ud af tilbageholdte personer, men det er første gang, at en rapport bekræfter torturen og i en vis grad kortlægger den.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie