Over halvdelen af USA's indbyggere er nu imod præsident Obamas højt prioriterede krig mod Taliban og al-Qaeda i Afghanistan, viser ny meningsmåling.
Over halvdelen af den amerikanske befolkning er ifølge en ny meningsmåling modstandere af krigen i Afghanistan, som prioriteres højt af præsident Barack Obama, der sender titusindvis af soldater i kamp mod det voksende oprør.
Meningsmålingen, der blev offentliggjort torsdag viser den hidtil laveste opbakning til krigen. 54 procent af de adspurgte siger, at de er modstandere af den amerikansk ledede kamp mod Taliban og al-Qaeda. Kun 41 procent er for krigen, viser meningsmålingen fra CNN/Opinion Research Corporation.
Undersøgelsen blev foretaget, netop som volden nåede nye højder i den otte år lange krig, som op til valget 20. august alene i juli har kostet 76 udenlandske soldater livet, heriblandt 45 amerikanske. 14 vestlige soldater er indtil videre blevet dræbt i Afghanistan i denne måned.
CNN/Opinion Research Corporations seneste undersøgelse fra maj viste, at 50 procent af de adspurgte den gang var for krigen, mens 48 procent var imod.
Obama har sendt 21.000 amerikanske soldater til det krigshærgede land, og antallet ventes at nå 68.000 ved slutningen af året. Men den demokratiske præsidents forslag skaber uenighed i hans eget parti.
- Afghanistan er med største sandsynlighed det politiske initiativ fra Obamas side, som Republikanerne bedst kan lide, siger direktør for CNN/Opinion Research Corporation, Keating Holland.
Meningsmålingen blev gennemført telefonisk mellem 31. juli og 3. august. 1136 voksne blev spurgt, og fejlmargin ligger inden for plus-minus tre procentpoint.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie