Kvinder og børn på flugt fra IS meldes dræbt i syrisk landsby
Alliancen SDF har frataget Islamisk Stat store dele af det nordlige Syrien i et forsøg på at drive gruppen ud af byen Raqqa (billedet). Raqqa er Islamisk Stats højborg i Syrien (arkivfoto). Foto: ritzau/AP
ritzau/AP
IS-krigere sneg sig ind i en landsby for internt fordrevne syrere og irakere og dræbte mindst 38 mennesker.
Mindst 38 mennesker er blevet dræbt i et angreb begået af Islamisk Stat (IS) mod landsbyen Rajm al-Salibi i Hasaka-provinsen i det nordøstlige Syrien.
23 af de dræbte var civile.
Det oplyser overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR).
Angrebet skete tidligt tirsdag morgen, da IS-krigere sneg sig ind i landsbyen, der ligger nær grænsen til Irak.
Mindst fem selvmordsbombere deltog i angrebet, som førte til voldsomme kampe. Adskillige blev såret, oplyser den britisk-baserede overvågningsgruppe.
En talsperson for de USA-støttede De Syriske Demokratiske Styrker (SDF), der kontrollerer området, bekræfter, at mange civile er døde.
De fleste af ofrene er ifølge talsperson Nasser Haj Mansour kvinder og børn, der var på flugt fra Islamisk Stat i Irak og Deir al-Zor i Syrien.
Landsbyen Rajm al-Salibi huser således en flygtningelejr for internt fordrevne syrere og irakere, som er flygtet fra IS.
Tusindvis af mennesker er flygtet fra Irak over grænsen til Syrien til Rajm al-Salibi og til en anden lejr længere nordpå i de seneste måneder.
Det oplyser Den Internationale Redningskomité (IRC).
SDF er en alliance af kurdiske og arabiske militser. Alliancen har frataget Islamisk Stat store dele af det nordlige Syrien i et forsøg på at drive gruppen ud af byen Raqqa. Raqqa er Islamisk Stats højborg i Syrien.
Tidligere i denne uge meddelte SDF, at den har taget kontrollen med det meste af den strategisk vigtige by Tabqa, der ligger cirka 40 kilometer vest for Raqqa.
Borgerkrigen i Syrien var på dagsordenen, da USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, talte i telefon sammen tirsdag.
Begge var enige om, at krigen har varet alt for længe, og de lovede hinanden at styrke samarbejdet i kampen mod terrorisme i Syrien.
Flere end 320.000 mennesker er blevet dræbt i Syrien, siden konflikten i landet begyndte i marts 2011.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie