Kvinder og børn såret i luftangreb i Afghanistan
En afghansk politimand i Tirin Kot, hovedbyen i Uruzgan-provinsen, hvor Taliban står stærkt. Foto: /ritzau/AP/Str/arkiv
/ritzau/AP/Str/arkiv
Fem kvinder, to børn og en ung mand er såret i luftangreb, som kilder siger, at udenlandske styrker udførte.
Mindst otte civile afghanere, heriblandt flere kvinder og børn, er såret i et luftangreb i det sydlige Afghanistan.
Det oplyser afghanske læger. Luftangrebet skete i provinsen Uruzgan, hvor Taliban-bevægelsen er massivt til stede.
- Mindst otte mennesker, alle civile, blev såret, siger Zia ul-Rahman, en læge på et hospital i byen Tarin Kot, der er hovedby i den urolige provins.
- Blandt ofrene var fem kvinder, to børn og en ung mand, siger han.
En anden læge i den landsby, hvor angrebet fandt sted, bekræfter oplysningerne.
Rahman tilføjer, at "udenlandske styrker" står bag luftangrebet, der skete torsdag aften.
Der var ikke umiddelbart nogen meldinger om luftangrebet fra hverken Nato eller amerikanske styrker i Afghanistan.
Civile tab har været et af de største stridspunkter i løbet af de 15 år, Nato-styrker har været til stede i Afghanistan. Drab på civile har udløst kraftig kritik fra både den afghanske regering og den afghanske offentlighed.
I februar kostede et amerikansk luftangreb mindst 18 mennesker livet i den sydlige Helmand-provins. De fleste af de dræbte var kvinder og børn.
Og i november sidste år stod amerikanske styrker bag et andet luftangreb i Kunduz-provinsen, hvor 32 civile afghanere blev dræbt.
Et af de værste tilfælde af drab på civile skete i oktober 2015, da et amerikansk luftangreb ramte et hospital drevet af Læger uden Grænser. Angrebet kostede 42 mennesker livet og udløste international fordømmelse.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie