Læger uden Grænser evakuerer ansatte fra hospitaler i Yemen
Blodigt angreb mod hospital i Yemen tidligere på ugen får Læger uden Grænser til at trække sig tilbage.
Læger uden Grænser har trukket sit personale ud af seks hospitaler i det nordlige Yemen efter mandagens luftangreb mod et af organisationens hospitaler i landet.
Det oplyser Læger uden Grænser i en meddelelse.
19 mennesker blev dræbt og 24 såret ved angrebet. Nogle af dem var ansatte i Læger uden Grænser, andre var patienter eller forbipasserende.
Den koalition, der under ledelse af Saudi-Arabien har foretaget luftangreb i Yemen siden sidste år, beskyldes for at stå bag angrebet på hospitalet.
Det er fjerde gang i løbet af den langvarige konflikt i Yemen, at et hospital, som Læger uden Grænser støtter, bliver ramt.
Organisationen skriver, at den i løbet af de seneste otte måneder har holdt møder med den saudiskledede koalition for at sikre, at hospitaler ikke bliver angrebet.
- Luftbombardementerne er alligevel fortsat, til trods for, at Læger uden Grænser systematisk har delt GPS-koordinater på de hospitaler, hvor vi arbejder sammen med konfliktens parter, skriver organisationen i pressemeddelelsen.
Læger uden Grænser har siden juli 2015 haft et hold sundhedspersonale på det offentlige Abs-hospital i Hajja-provinsen, som mandag blev bombet.
Ifølge lægerne er flere end 4600 patienter blevet behandlet på hospitalet, mens gruppen har ydet støtte.
Saudi-Arabien leder en koalition, der i 2015 greb ind i konflikten i Yemen med en luftkampagne. Koalitionen støtter præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi i kampen mod shiamuslimske houthi-oprørere.
I koalitionen er foruden Saudi-Arabien også De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Kuwait, Qatar, Egypten, Jordan, Marokko, Senegal og Sudan.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie