Lettisk domstol giver grønt lys til ændring i russiske skoler
En reform har fastsat, at lettisk skal være det eneste undervisningssprog i Letlands folkeskoler.
En forfatningsdomstol i Letland har afvist en anke mod en reform, der kræver, at russisksprogede skoler skal indføre lettisk som det eneste undervisningssprog.
Den nationale uddannelsesreform blev lanceret i 2019 og fastsætter, at lettisk skal være det eneste undervisningssprog i folkeskolerne.
I realiteten tvinges russisktalende institutioner til at skifte sprog til lettisk.
Reformen tillader dog også, at hver enkelt skole fortsat kan undervise i russisk sprog, historie og litteratur.
Efter at have opnået uafhængighed fra Sovjetunionen i 1991, fik det baltiske land et betydeligt russisk mindretal.
Det udgør omkring 30 procent af landets befolkning på omkring 1,8 millioner mennesker og har sit eget særskilte uddannelsessystem.
I årevis har Letland arbejdet på at afrussificere på forskellige områder. Blandt andet har landet gjort nogle russiske medier forbudt og styrket sikkerheden langs grænsen.
Imens ventes reformen at påvirke omkring 150 russisksprogede skoler og 90 tosprogede skoler.
- Lærere, børn og deres forældre har haft masser af tid til at forberede sig, siger Iveta Ratinika, der er lærer og medlem af hovedstaden Rigas uddannelsesråd, til AFP.
- Forfatningsdomstolen bekræftede, at reformerne var juridisk korrekte, tilføjer hun.
Letland, der er medlem af EU og forsvarsalliancen Nato, grænser op til blandt andet Rusland, der indledte en invasion af Ukraine i februar 2022. Siden har de to lande været i krig med hinanden.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har før nævnt blandt andet Letland som muligt næste mål for russerne, hvis Ukraine ikke står imod.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie