Levende baby fundet på ryggen af offer for massakre i DR Congo
Soldater fra DR Congos hær patruljerer i en landsby efter et angreb, som den islamistiske gruppe ADF stod bag. Gruppen menes også at stå bag en massakre i det østlige DR Congo natten til mandag. (Arkivfoto) Foto: Alexis Huguet/Ritzau Scanpix
Alexis Huguet/Ritzau Scanpix
Islamistisk gruppe menes at stå bag angreb på lejr for fordrevne i to landsbyer i det østlige DR Congo.
Mindst 50 mennesker er blevet dræbt under to nye angreb i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo), oplyser en overvågningsgruppe.
- Mindst 28 civile blev dræbt natten til mandag i landsbyen Boga, og mindst 22 blev dræbt i landsbyen Tchabi, meddeler overvågningsgruppen Kivu Security Tracker (KST).
Dødstallet er foreløbigt, tilføjer KST.
Lokale ledere oplyser, at den islamistiske ADF-gruppe, som har rødder i Uganda, begik drabene. Oplysningerne er ikke bekræftet af uafhængige kilder.
Gerningsmændene angreb en lejr for fordrevne personer, siger to lokale ledere i Boga. Ifølge dem er 36 mennesker dræbt i byen. Det tal er ikke bekræftet fra anden side.
Af de omkring 122 militser, der findes i det mineralrige østlige DR Congo, menes ADF at have flest liv på samvittigheden. Alene i de seneste seks dage er mindst 78 blevet dræbt i angreb, som gruppen menes at stå bag.
ADF har været aktiv i DR Congo siden 1995. Gruppen menes at stå bag en række massakrer i landet i det seneste halvandet år.
Hundredvis af mennesker er blevet dræbt under vold og uro i det østlige del af landet i år.
Mindst 22 blev dræbt ved et angreb i regionen for fem dage siden.
En fire måneder gammel baby blev fundet i live på ryggen af en af de dræbte ved et af angrebene i sidste uge. Drabene er sket i flere landsbyer omkring 40 kilometer øst for byen Beni.
For knap fire uger siden erklærede regeringen undtagelsestilstand i provinserne Nord-Kivu og Ituri, som begge grænser op til Uganda.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro