Lilleholt: Bekymrende FN-rapport kræver mere handling
Den ny rapport fra FN's Klimapanel tegner et meget dystert billede af de udfordringer, vi står over for. Regeringen vil med afsæt i rapporten presse på for en mere ambitiøs linje både i Danmark, i EU og globalt. Det skylder vi vores børn og børnebørn, siger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
25. november 2016. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Scanpix/Sophia Juliane Lydolph/arkiv
Tiden er knap, og vi skal både i Danmark og EU gøre mere for at bremse den globale opvarmning, siger minister.
Regeringen vil presse på for en mere ambitiøs klimapolitik såvel i Danmark som i EU og globalt.
Det siger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i en kommentar til den ny rapport fra FN's Klimapanel, som præsenteres mandag. Panelet analyserer muligheden for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i år 2100.
- Rapporten tegner et meget dystert billede. Tiden er knap, og der skal handling bag de politiske ambitioner, hvis det skal lykkes at bremse klimaændringerne til et håndterbart niveau, siger Lilleholt.
Han erklærer sig som minister dybt bekymret over den klimaudfordring, vi står overfor.
- Det er bydende nødvendigt, at vi gør mere for at forbedre klimaet. Vi skylder vores børn og børnebørn at gøre en forskel for deres fremtid på kloden, siger han.
Regeringen tager ifølge Lars Christian Lilleholt rapporten meget alvorligt og vil bruge den som løftestang internationalt.
Ministeren medgiver dog, at danskerne - trods vores grønne selvbillede - i international målestok har et meget stort CO2-udslip per indbygger.
Så hvad skal vi konkret gøre herhjemme?
- Vi kommer til at gøre noget for at reducere CO2-udledningerne markant. Vi har et højt klimamål i 2030, som EU har pålagt os, og det er helt afgørende, at vi lever op til de krav, siger Lars Christian Lilleholt.
Spørgsmål: Men selv om Danmark og EU opfylder vores klimamål, ligger vi jo stadig langt under, hvad der er nødvendigt for at overholde målet i Paris-aftalen om at begrænse temperaturstigningen til højst 1,5-2 grader?
- Der er brug for handling, både nationalt, i EU og globalt. Jeg har en helt klar fornemmelse af, at det har bundfældet sig, at vi ikke bare kan sidde med hænderne i skødet, siger Lilleholt.
Regeringen præsenterer tirsdag sit længe ventede klimaudspil for 2020-30. Det skal vise, hvordan Danmark reducerer CO2-udslippet inden for landbrug, transport og bygninger, som ikke er omfattet af EU's kvotesystem.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie