Macron advarer verden mod magtopgør mellem USA og Kina
Verdens ledere må ikke lade sig dominere af en magtkamp mellem USA og Kina. Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i en videotale tirsdag til FN's Generalforsamling. Foto: Manuel Elias/Ritzau Scanpix
Manuel Elias/Ritzau Scanpix
Frankrigs præsident efterlyser en "ny moderne konsensus omkring håndteringen af globale udfordringer".
Verdens ledere må ikke lade sig dominere af en magtkamp mellem USA og Kina.
Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i en videotale tirsdag til FN's Generalforsamling. Her efterlyser han en "ny moderne konsensus omkring håndteringen af globale udfordringer".
Med et udtryk lånt fra en duet i ballet siger den franske leder:
- Vi er ikke nødt til at acceptere en "pas de deux". Det vil kun gøre os til dybt bekymrede tilskuere til en kollektiv afmagt, siger Macron.
Den franske præsident har allerede tidligere advaret om, at USA's tilbagetrækning fra den globale scene kræver, at Europa for alvor begynder at udvikle en fælles forsvarsstrategi og mindsker afhængigheden af teknologier, som kommer fra USA og Kina.
- Den fuldstændige afhængighed af visse stormagter, når det gælder teknologier, fødevarer og industriprodukter, fører til en sårbarhed, som ikke længere kan gå hånd i hånd med den globale stabilitet, hedder det videre i Macrons FN-tale.
Han advarer om, at coronapandemien har været med til at undergrave internationalt samarbejde og opmuntret nogle lande til at ignorere FN og det internationale samfunds normer og love.
- Der vil helt givet en dag komme en kur mod denne pandemi. Men der vil ikke være en mirakuløs kur mod ødelæggelsen af hele den orden, som har præget vor tid, siger han.
- Denne pandemi må ses som et elektrisk chok for vores organisation, siger han videre.
- Frankrig vil arbejde for at udbygge samarbejdet med FN-partnere for at sikre, at fundamentet for vores organisation ikke skylles væk af pandemien, siger Macron.
- Der er intet land, som kan klare disse prøvelser alene.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie