Macron og Le Pen styrer mod finale i fransk præsidentvalg
Jean-Luc Mélenchon, der står til venstre for det franske socialistparti, er de seneste uger stormet frem i meningsmålingerne, Han står i den seneste måling til 19,5 procent af stemmerne ved første runde af præsidentvalget. Foto: /ritzau/AP/Thibault Camus
/ritzau/AP/Thibault Camus
Fransk måling peger på opgør mellem Emmanuel Macron og Marine Le Pen i anden runde af præsidentvalget.
Centrumpolitikeren Emmanuel Macron står før første runde af det franske præsidentvalg søndag til at få 23 procent af stemmerne mod 22 procent til den højrekonservative Marine Le Pen.
Det viser en måling fra Ifop-Fiducial tirsdag.
Det er et billede, som nu gennem mange uger har tegnet sig, at Macron og Le Pen går videre til anden og afgørende runde af præsidentvalget 7. maj.
Venstrefløjskandidaten Jean Luc Mélenchon får i målingen 19,5 procent, mens den konservative Francois Fillon står til 19 procent.
Flere målinger har vist, at Macron i anden runde vil slå Le Pen klart med langt over 60 af stemmerne.
Men i førerfeltet er afstanden mellem de fire politikere så lille, at de alle kan være i spil til at nå anden valgrunde.
Le Pen brugte påskens valgmøder til at advare mod "den vilde globalisering" og EU. Hun har lovet en folkeafstemning om at få Frankrig ud af EU.
- Jeg vil beskytte Jer. Mit første indgreb som præsident vil være at genetablere Frankrigs grænser, sagde hun til stor jubel til 5000 tilhørere.
De svarede igen med råbet "dette er vores hjem".
- Valget på søndag er enkelt. Det er et valg mellem et Frankrig, der rejser sig igen, og et Frankrig, der synker, advarede hun.
39-årige Macron er hendes modsætning. Han taler varmt om Europa og advarer mod ekstremister på begge fløje. De inkluderer for ham både Le Pen og Mélenchon
- Det, som er blevet foreslået franskmændene de seneste 20 år, er ikke befrielse eller genopbygning, men en langsom stiltiende accept af arbejdsløshed, statslig impotens og social nedbrydning, sagde han til stormende jubel fra 18.000 tilhængere i det store sportscenter i Paris-bydelen Bercy.
- Af de 11 kandidater ønsker de 10 af dem os alle sammen tilbage til en fantasiverden i fortiden. Jeg er både for et stærkt Frankrig og et ambitiøst Europa, lovede han.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie