Mand mistænkt for terror efter knivstikkeri i Manchester
En helikopter flyver over shoppingcenteret Arndale i Manchester. Ifølge politiet er en mand i 40'erne blevet anholdt efter knivstikkeriet. Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet lidt før klokken 11.30. Foto: Peter Powell/Reuters
Peter Powell/Reuters
En mand er anholdt for knivstikkeri. Han er mistænkt for at have udført en terrorhandling, siger politiet.
Fem personer behandles efter et knivstikkeri i et shoppingcenter i Manchester, oplyser lokalt politi.
Shoppingcenteret Arndale i Manchester er fredag evakueret efter hændelsen. Det rapporterer BBC.
Ifølge politiet er en mand i 40'erne blevet anholdt efter hændelsen. Han er ifølge britisk politi under mistanke for at have udført en terrorhandling.
Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet lidt før klokken 11.30.
- Vi kan bekræfte, at fem er blevet stukket og er blevet kørt på hospitalet. I disse tidlige stadier af forløbet holder vi et åbent sind om motivation bag denne frygtelige hændelse.
- Stedet for hændelsen betyder, at betjente fra vores afdeling for terrorbekæmpelse leder undersøgelsen, mens vi klargør omstændighederne, siger en talsmand for Manchesters politi ifølge BBC.
Et øjenvidne, som arbejder i en butik i centeret, fortæller til BBC, at hændelsen skete i stueetagen.
- En mand løb rundt med en kniv og langede ud efter flere personer med den. En af dem kom ind i min butik tydeligt rystet.
- Kort tid efter bad sikkerhedspersonale alle butikker om at lukke dørene, siger øjenvidnet til BBC.
Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har udtalt, at han er "chokeret" over hændelsen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie