Mange hundrede vælgere fik aldrig sat deres kryds ved det britiske parlamentsvalg torsdag. De endte med at stå i kø og nåede aldrig ind til stemmeboksene, før valgstederne lukkede klokken 22.00 lokal tid.
I Manchester blev 200 vælgere afvist, da man ifølge loven ikke må udstede valgsedler, efter den aftalte deadline, oplyser BBC.
I den nordlige by Sheffield måtte mange vælgere stå i kø op til tre timer, hvoraf mange ikke nåede ind, mens et valgsted i London valgte at forlænge stemmetiden til 22.30.
Politiet måtte på grund af frustrerede vælgere tilkaldes til flere af valgstederne for at opretholde ro.
BBC oplyser, at den britiske valgkommission vil undersøge sagerne.
En talsmand for De Konservative, som ser ud til at vinde fleste stemmer ved valget, siger, at episoderne er foruroligende, og at det efter valget skal "undersøges grundigt".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie