Den russiske Mars-sonde Phobos-Grunt nåede aldrig frem til Mars-månen Phobos.
Efter opsendelsen den 9. november i fjor blev den hængende i Jordens atmosfære, og nu er det endegyldigt slut for sonden.
Den er ved at dratte tilbage til Jorden, hvor den kom fra.
Roskosmos, det russiske rumagentur, siger, at den nok falder ned søndag.
- Vi regner med et vindue mellem den 15. og 16. januar, hvor fragmenter fra Phobos-Grunt falder til Jorden. Det mest sandsynlige er klokken 21.51 Moskva-tid (18.51 dansk tid), siger Roskosmos i en erklæring.
Agenturet venter, at en stor del af sonden brænder op, mens fragmenter så styrter ned i Stillehavet ud for Chiles kyst.
Roskosmos har flere gange ændret sin prognose for, hvornår og hvor fragmenterne falder ned. Det skyldes højde og atmosfæriske forhold.
Tidligere sagde agenturet, at fragmenterne ville styrte ned i Det Indiske Ocean, senere var det så Atlanterhavet.
Ifølge Roskosmos er det mellem 20 og 30 fragmenter, der rammer Jorden. Totalt vejer de op til 200 kilo.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie