"Der er ingen tid at spilde". Klimaforandringerne er så alvorlige, at en aftale skal findes på topmødet i København.
Det fortalte den tyske forbundskansler, Angela Merkel, da hun tirsdag gik på talerstolen i den amerikanske kongres.
- Vi behøver en aftale med ét formål - at den globale opvarmning ikke må stige med mere end to grader. For at opnå dette er der behov for, at alle lande er klar til at acceptere internationalt bindende forpligtelser, sagde hun til de amerikanske politikere.
USA er ikke deltager i Kyoto-aftalen, der skal bremse udledningen af drivhusgasser. På topmødet i København skal der findes en ny aftale, og det er vigtigt at få USA med. Men USA's kongres har tidligere stillet sig på bagbenene, og præsident Barack Obama har stort besvær med at få gennemført lovgivning, der skal reducere USA's enorme CO2-udslip.
Merkel benyttede Kongressens talerstol til at undskylde for naziregimets forbrydelser og takkede USA for dets indsats for at samle Europa.
I dag er det vigtigt, at en holocaust-benægter ikke kommer i besiddelse af atomvåben, sagde hun med adresse til Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad.
- En atombombe i hænderne på en iransk præsident, der benægter holocaust, truer Israel og nægter Israels ret til at eksistere, er ikke acceptabelt, sagde hun.
Hendes tale i Kongressen kommer kun få dage før 20-året for Murens fald. Merkel var borger i det kommunistiske DDR. Kun én tysk forbundskansler har før talt i Kongressen. Det var Konrad Adenauer i 1957.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie