Angela Merkel giver sjældent udtryk for sin sindstilstand.
Men dagen før den tyske forbundskansler onsdag atter rejser til krisetopmøder i Bruxelles, erkender hun, at situationen omkring EU's gældskrise både er yderst krævende og inspirerende.
- Vi bevæger os på et område, hvor vi alle går nye veje sammen, siger hun.
Det gælder ikke kun en mulig græsk gældsnedskrivning, men også kanslerens egne muligheder ved EU- og eurotopmøderne onsdag.
For inden afrejsen skal de tyske parlamentsmedlemmer skal give grønt lys for, at Merkel kan forhandle en stor pakke til redning af eurozonen på plads.
Som følge af en nylig dom fra den tyske forfatningsdomstol skal parlamentet nu tages med på råd. Og tyskerne er ikke meget for at sende flere skattepenge til de gældsplagede sydeuropæere.
Men Merkel ventes onsdag at få overvældende opbakning til sin kurs i parlamentet, som skal stemme om at give EU's redningsfond EFSF flere strenge at spille på.
- Det, der ligger på bordet af risici, er forsvarligt, beroliger Merkelsine borgerlige partifæller i CDU/CSU.
Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble fastslår, at "vi underskriver ikke noget, som ophæver de grundlæggende betingelser", som gældsplagede lande skal leve op til for at få penge fra redningsfonden.
Merkel har de seneste dage forsøgt at lægge et fransk forslag om reelt at gøre EFSF til et finansinstitut i graven, og her kan Forbundsdagen faktisk hjælpe Merkel ved at give hende så bred opbakning som muligt.
Kun venstrepartiet Die Linke modsætter sig på forhånd.
Og selv om enkelte borgerlige, liberale og socialdemokratiske parlamentsmedlemmer ventes at stemme nej til udvidelsen af EFSF, så er Merkel sikker på at rejse med et stort flertal i ryggen til Bruxelles.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie