Milepæl i norsk oliefond - passerer 1000 milliarder dollar
Væksten i markedsværdien har været hel utrolig, siger lederen for den norske oliefond.
Værdierne i den norske oliefond er for første gang over 1000 milliarder dollar, oplyser den norske nationalbank.
1000 milliarder dollar svarer til 6243 milliarder kroner.
Det er Norges Bank Investment Management, som forvalter oliefonden, og her kalder lederen, Yngve Slyngstad, det en milepæl.
- Væksten i fondens markedsværdi har været utrolig. Da fonden fik sin første tilførsel af oliepenge i maj 1996, tror jeg ikke, nogen forestillede sig, at fonden ville komme til at nå 1000 milliarder dollar.
- Dette er en milepæl, siger han til NTB.
Det er en positiv udvikling på verdens aktiemarkeder og en styrkelse af de store valutaer i forhold til dollar, der har bragt oliefonden over de 1000 milliarder dollar. Det skete natten til tirsdag.
Norge har siden 1996 deponeret en stor del af sine indtægter på olieeksport i oliefonden. Den skal være en buffer, den dag de norske oliekilder er tømt, men kan også bruges i forbindelse med store investeringer i det norske samfund.
Den norske oliefond er verdens største statslige investeringsselskab. Når Oslo nyser, så risikerer resten af verden at få snue.
Oliefonden ejer 1,3 procent af de selskaber, der er børsnoteret rundt om i verden
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned