Militært agentur overvåger julemandens færden på 68. år
Præsidenten og hans kone er blandt dem, der har besvaret telefonerne og givet nysgerrige børn svar om julemandens færden. (Arkivfoto). Foto: Elizabeth Frantz/Reuters
I 1955 førte fejl til, at militært agentur i USA og Canada påtog ansvaret for at overvåge julemandens færden.
En fælles amerikansk-canadisk militær overvågningsagentur har også dette år fortsat dets årtier lange tradition med at overvåge julemandens gaveudbringning for børn verden over.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
På noradsanta.org kan julemanden og hans rensdyr følges, lige som brugere undervejs også kan lære om hans destinationer.
Tjenesten blev først præsenteret af den nordamerikanske luftfartsforsvarskommando Norad i 1955. Det skete, da en avis i den amerikanske delstat Colorado udgav en annonce med et telefonnummer, hvorpå man kunne få fat i julemanden. Fejlagtigt var telefonnummeret dog en forbindelse til et militært knudepunkt.
For at undgå at skuffe børn tilbød kommandoens daværende driftsdirektør Colonel Harry Shoup, at hans ansatte kunne tjekke radarerne for at se, hvor julemanden måske kunne befinde sig samt at udsende opdateringer på hans færden.
68 år senere sker det endnu. Norad har også oprettet et callcenter, så børn kan få svar på deres spørgsmål.
Et billede fra kommandoens konto på sociale medier viser rækker af personer, der svarer på spørgsmål. Nogle endda i uniformer.
Selv den amerikanske præsident, Joe Biden, og hans kone, Jill Biden, har taget del i arbejdet, har Det Hvide Hus oplyst i en udtalelse.
Søndag amerikansk tid var tjenesten kort tid ude af drift. Dermed var børn i Stillehavsregionen i en kort periode ude af stand til at følge julemandens præcise position.
Via Facebook lød det dog fra Norad, at han havde kurs mod Fiji.
Den rensdyrtrukne slæde er også blevet spottet over Israel samt det sydlige Gaza, lige som den har bevæget sig over flere forskellige lande på det afrikanske kontinent og en tur forbi forskningsstationen Palmer Station på Antarktis.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie