Mindst 17 er døde og mange kvæstet i togulykke i Iran
Klokken var halv seks onsdag morgen, da et tog i det østlige Iran ramte en gravko. Det afsporede en række vogne. På billedet ses redningsarbejdere foran to af de afsporede vogne. Tilstanden er kritisk for mange af de kvæstede, siger redningstjenesten. Foto: -/Ritzau Scanpix
Tog med 348 passagerer blev afsporet, da det ramte en gravko, oplyser de iranske jernbaner.
Mindst 17 personer har mistet livet i en togulykke, hvor et tog er kørt af skinnerne nær byen Tabas i det østlige Iran.
Det rapporterer iranske statsmedier.
17 personer er døde, og 37 kvæstede er blevet kørt på hospitalet, oplyser en talsmand for redningstjenesten til det statslige tv.
- Antallet af døde kan stige, eftersom tilstanden for de fleste kvæstede er kritisk, forklarer han.
Togulykken skete klokken halv seks onsdag morgen lokal tid på en rute mellem de iranske byer Mashhad og Yazd. Der var 348 passagerer om bord, oplyser den næstkommanderende for de iranske jernbaner, Mir Hassan Moussavi.
- Det blev afsporet efter at have ramt en gravko, siger han.
5 af togets 11 vogne blev afsporet ifølge AFP. Nogle af de mange kvæstede måtte flyves væk i helikoptere.
Ulykken er sket omkring 50 kilometer fra Tabas i provinsen Sydkhorasan. Det er et fjerntliggende ørkenområde, hvor der ikke er god telefondækning.
Den seneste alvorlige togulykke i Iran skete i 2016. Her kolliderede to tog i det nordlige Iran og brød i brand. 44 omkom, og snesevis af personer blev kvæstet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie