Mindst 19 dræbt efter togulykke i Indien
En togulykke i det vestlige Indien kostede søndag mindst 19 personer livet, oplyser politiet.
132 mennesker er kommet til skade efter ulykken. Både lokomotivet og flere togvogne kørte af sporet i Raigad-distriktet omkring 100 kilometer syd for Mumbai.
Passagertoget var på vej fra Diva, en forstad til Mumbai, til Sawantwadi, der ligger tæt på delstaten Goa i det vestlige Indien. Den nøjagtige årsag til togulykken er fortsat ukendt.
Tidligere på dagen opgav det statsejede jernbanefirma dødstallet til at være 13 personer og 123 kvæstede.
I december kostede en brand i et passagertog i det sydlige Indien 26 mennesker livet.
Landets værste togulykke fandt sted i 1981, da et tog styrtede ned i en flod. Ulykken kostede omkring 800 mennesker livet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie