Mindst 20 dræbt i angreb på politi i Burkina Faso
Burkinske soldater på patrulje nær landets hovedstad, Ouagadougou. Burkina Faso har siden 2015 været plaget af angreb fra militante islamistiske grupper. (Arkivfoto) Foto: Sia Kambou/Ritzau Scanpix
Sia Kambou/Ritzau Scanpix
Militante kom i pickuptrucks og på motorcykler og åbnede ild mod politiet. 19 politifolk og en civil er dræbt.
Mindst 20 mennesker er dræbt i et angreb, som formodede jihadister har rettet mod sikkerhedsstyrker i det nordlige Burkina Faso søndag.
Det oplyser sikkerhedsminister Maxime Kone til medier i det vestafrikanske land.
Af de mindst 20 dræbte er 19 politifolk, mens én er civil.
Politifolkene "gjorde modstand og kæmpede bravt", siger ministeren.
Han tilføjer, at flere overlevende er blevet lokaliseret, mens man stadig leder efter andre savnede.
Det er et af de hidtil blodigste angreb mod sikkerhedsstyrker i landet, siden islamistiske grupper indledte en voldelig kamp for seks år siden.
Angrebet fandt sted søndag morgen.
En unavngiven sikkerhedskilde fortæller, at gerningsmændene kom kørende i pickuptrucks og på motorcykler. De indledte "langvarige skudvekslinger" med politiet.
I byen Kelbo, som er en anden by i samme provins, Soum, skete der et andet angreb søndag morgen. Men her lykkedes det soldater at sende de militante på flugt, og der var ingen dræbte eller sårede, siger en regeringstalsmand.
Burkina Faso har i de seneste seks år været hårdt plaget af angreb fra militante islamistiske grupper.
Så sent som fredag oplevede landet et andet angreb, hvor syv politifolk blev dræbt og fem såret i et angreb i Seno, der er naboprovins til Soum.
Det er særligt de østlige og nordlige regioner tæt ved nabolandene Mali og Niger, der har oplevet volden.
Siden 2015 har grupper med tilknytning til bevægelserne Islamisk Stat og al-Qaeda dræbt over 2000 mennesker i Burkina Faso. Mindst 1,4 millioner mennesker er tvunget på flugt fra deres hjem på grund af angrebene.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie