Mindst 24 krigere meldes dræbt i Islamisk Stats hovedby
Et luftangreb har dræbt 32 i Islamisk Stats hovedby, Raqqa. Det er endnu uklart, hvem der står bag angrebet.
Mindst 24 medlemmer af den yderliggående bevægelse Islamisk Stat samt otte civile er dræbt under et luftangreb mod byen Raqqa i Syrien søndag.
Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, en oppositionel organisation med base i Storbritannien der overvåger situationen i det krigshærgede land.
Raqqa, der ligger i det nordøstlige Syrien, er Islamisk Stats selvudråbte hovedstad.
- Vi ved ikke, om kampflyene tilhørte den amerikanskledede koalition, det syriske regime eller Rusland, siger observatoriets leder, Rami Abdel Rahman, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Bomberne ramte flere civile bygninger, blandt andet et hospital, en skole og en legeplads, oplyser Rahman.
Luftangrebet er det seneste i en række af angreb mod Raqqa-området. Gennem et par måneder har både Rusland og den amerikanskledede koalition optrappet antallet af angreb mod Islamisk Stats hovedby.
Samtidig siger Syriens premierminister, at den syriske hær - med støtte fra russiske fly - forbereder en offensiv mod millionbyen Aleppo i det nordlige Syrien for at tvinge oprørerne ud.
- Vi forbereder sammen med vores russiske partnere, en operation for at befri Aleppo og blokere alle illegale væbnede grupper, der ikke har tilsluttet sig våbenhvileaftalen eller har brudt den, siger premierministeren, Wael Nader al-Halki.
På nuværende tidspunkt er kontrollen med Aleppo fordelt mellem præsident Bashar al-Assads styrker og flere forskellige oprørsgrupper.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned