Mindst fem dræbt af bombe ved ministerium i Afghanistan
Jan Egeland, som er generalsekretær for Norges flygtningehjælp (NRC) er i Kabul, hvor han forsøger at overbevise Taliban om, at det vil koste liv, hvis kvinder ikke får at arbejde. Nødhjælpsorganisationer - deriblandt Red Barnet og Care - har sagt, at de ikke kan komme til at hjælpe børn, kvinder og mænd i desperat nød i Afghanistan uden kvindelige medarbejdere. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Selvmordsbomber forsøgte at nå ind i det afghanske udenrigsministerium. Tvivl om antallet af dræbte.
Mindst fem blev dræbt og over 40 såret ved en bombeeksplosion nær det afghanske udenrigsministerium i hovedstaden Kabul onsdag.
Det oplyser afghansk politi og øjenvidner i den afghanske hovedstad til Reuters.
En talsmand for Taliban-regeringens informationskontor siger imidlertid, at mindst 20 blev dræbt.
Taliban bekræfter, at det var et selvmordsangreb, og at gerningspersonen forsøgte at komme ind i udenrigsministeriet. Her var en kinesisk delegation på besøg.
Flere medier melder, at Taliban-medlemmer er blandt de dræbte.
Islamisk Stat, som tidligere har gennemført en række selvmordsangreb vendt mod Taliban, har taget skylden for angrebet onsdag.
Angreb har generelt ofte været rettet mod udlændinge og visse ambassader og hoteller. Blandt andet den russiske og den pakistanske ambassade samt et hotel, der bruges af kinesiske erhvervsdelegationer.
Den økonomiske krise i Afghanistan er blevet forværret, siden Taliban overtog magten i august sidste år.
Flere lande - deriblandt USA - har indefrosset lovet bistand for milliarder af kroner, og udenlandske donorer har skåret i deres bidrag.
Flere humanitære organisationer har dog fortsat deres arbejde i landet. Ofte i samarbejde med lokale partnere.
Millioner af afghanere er afhængige af nødhjælp.
En række nødhjælpsorganisationer - deriblandt Red Barnet og Care - har sagt, at de ikke kan komme til at hjælpe børn, kvinder og mænd i desperat nød i Afghanistan uden kvindelige medarbejdere.
Taliban-styret har forbudt kvinder at arbejde og studere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie