Det russiske rumfartsagentur antyder, at en udenlandsk magt måske står bag et uheld i rummet, hvor en af Moskva mest moderne militærsatellitter tidligere på måneden blev sat ud af funktion.
Den avancerede satellit, Geo-IK-2, blev sendt ud i rummet den 1. februar for at hjælpe militæret med at udarbejde tredimensionelle kort over Jorden og lokalisere visse positioner og mål.
Ifølge medierapporter var satellitten en vital del af Ruslands bestræbelser på at holde trit med USA's og Natos muligheder for at skyde missiler ned fra rummet.
Men satellitten forsvandt kortvarigt efter opsendelsen og vendte tilbage i et forkert kredsløb, hvor den ikke kan gennemføre dens planlagte opgaver.
En anonym embedsmand siger, at styringsraketter af uforklarlige årsager ændrede kurs under opsendelsen.
- Det er sandsynligt, at der skete en elektromagnetisk forstyrrelse af det automatiske kontrolsystem, siger han uden at angive, hvilket land Moskva mistænker for at forstyrre dets mission.
Rusland har tidligere ofte beskyldt USA for at "militarisere rummet".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie