Musk støtter Trump i strid med dommere og lover penge for underskrifter
Elon Musk var en central del af Trumps valgkamp, som han støttede med næsten to milliarder kroner. (Arkivfoto). Foto: Kent Nishimura/ReutersKent Nishimura/Reuters
Trumps politik møder modstand ved domstolene. Nu vil Trumps støtte Elon Musk ved hjælp af pengeincitamenter bekæmpe, hvad han kalder "aktivistiske dommere".
Ritzau RitzauBjarke Alsing Holst, Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
USA's præsident, Donald Trump, er træt af en efterhånden god håndfuld dommere i USA.
De har flere gange blokeret for hans politik, fordi den ifølge domstolene er gået længere, end forfatningen tillader.
Trump har fået flere tilbageslag de seneste uger.
Men nu har hans tro væbner Elon Musk, verdens rigeste mand, fået nok.
Elon Musk er i Trump-administrationen i spidsen for Departement for Regeringseffektivitet (Doge).
Annonce
Det har til formål at gennemføre store nedskæringer i det føderale USA.
Derudover var Musk en central del af Trumps valgkamp, som han støttede med næsten to milliarder kroner.
PETITION IN OPPOSITION TO ACTIVIST JUDGES:
Judges should interpret laws as written, not rewrite them to fit their personal or political agendas
Wisconsin registered voters receive $100 for signing the petition & $100 for each signer they refer
Nu forsøger han igen at hjælpe Trump med brug af sin enorme formue.
Han tilbyder 100 dollar - 689 kroner - til borgere i delstaten Wisconsin, som skriver under på en underskriftsindsamling mod "aktivistiske dommere".
Formelt er det America Pac, Musks politiske fond, som han grundlagde for at støtte Trump under valget, som giver penge til underskrivere.
De skal gøre det senest 1. april, hvor den nordlige stat vælger en dommer til sin højesteret.
Musk og hans fond støtter den konservative kandidat Brad Schimel til pladsen i delstatens højesteret.
- Dommere bør tolke love, som de står skrevet, og ikke omskrive dem, så de passer til deres personlige eller politiske agendaer.
- Registrerede vælgere i Wisconsin får 100 dollar for at underskrive underskriftsindsamlingen og 100 dollar for hver person, de får til at skrive under, skriver America Pac på det sociale medie X, som er ejet af Musk.
Trump har underskrevet hundredvis af præsidentielle dekreter. Det er et redskab, hvor USA's præsident kan sætte sit aftryk på et politisk område. Dekreter skal ikke godkendes af Kongressen. Til gengæld kan de udfordres ved domstolene, som mange af dekreterne er blevet. Her ses Trump underskrive et af de seneste dekreter, som har til formål at nedlægge det amerikanske undervisningsministerium. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Også Musks afdeling i regeringen har ifølge en føderal dommer formentlig handlet i strid med forfatningen.
Annonce
Tidligere på ugen satte en dommer en stopper for den nedlukning af store dele af det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID, som Doge har sat i gang.
Det er ikke første gang, at Musk og America Pac vækker opsigt med kontroversielle initiativer.
De har tidligere givet pengeincitamenter for at få folk til at skrive under på underskriftsindsamlinger, der støtter paragrafferne i forfatningen, som sikrer ytringsfrihed og retten til at bære våben.
Under valgkampen udlovede de dagligt en million dollar, som blev udtrukket blandt borgere, som havde stemt i svingstater og skrevet under på underskriftsindsamlingerne.
Det var ifølge det amerikanske justitsministerium på kant med loven.
Underskriftsindsamlingen i Wisconsin er begyndt, efter at en dommer i hårde vendinger kritiserede Trump-administrationen for at ignorere en kendelse.
Under valgkampen udlovede Musk og America Pac dagligt en million dollar, som blev udtrukket blandt borgere, som havde stemt i svingstater og skrevet under på underskriftsindsamlingerne. Her ses en af vinderne til venstre. Musk ses til højre. (Arkivfoto). Foto: Samuel Corum/Ritzau Scanpix
Den sag handler specifikt om, at Trump-administrationen i weekenden deporterede mere end 200 venezuelanere, som ifølge USA er medlemmer af en bande, til El Salvador.
Det skete, selv om en dommer havde blokeret for udvisningerne.
Dommeren kræver nu en forklaring fra Trump-administrationen, og det har fået Trump op i det røde felt. Han vil have, at landets højesteret griber ind.
- Vores mål er at gøre Amerika storslået igen. Sådan en stor ambition kan aldrig lade sig gøre, hvis radikale og meget partiske dommere får lov til at stå i vejen for retfærdighed, skriver han på sit sociale medie, Truth Social.
Annonce
/ritzau/
Tre nylige eksempler
* En føderal dommer bremsede natten til onsdag Trump-administrationen i at udelukke transkønnede fra at gøre tjeneste i militæret. Trump underskrev 27. januar et dekret om udelukkelsen. Ifølge dommeren, Ana Reyes, er det sandsynligvis et brud på den amerikanske forfatnings forbud mod kønsdiskrimination.
* En føderal dommer vurderede tirsdag, at Departement for Regeringseffektivitet (Doge) formentlig har handlet i strid med forfatningen med nedlukningen af store dele af det amerikanske agentur for udviklingsbistand, USAID. Derfor satte dommeren, Theodore Chuang, en stopper for afviklingen.
* USA sendte i weekenden flere end 200 påståede bandemedlemmer til El Salvador, hvor de er blevet fængslet. Udvisningerne fandt sted, selv om dommer James E. Boasberg midlertidigt havde blokeret for udvisningsordren. Boasberg kræver nu en forklaring.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro