Myten om Stockholm-syndromet lever stadig 50 år efter gidseldramaet

I verden anno 2023 er det en selvfølge, at store begivenheder transmitteres direkte på tv og på andre medier.

At man kan følge med i udviklingen minut for minut og blive opdateret konstant.

Sådan var det ikke for 50 år siden, da der hverken var internet, mobiltelefoner, sociale medier eller problemer med at holde ungerne fra skærme.

Måske derfor blev et røveri på Norrmalmstorget i Sveriges hovedstad, Stockholm, en begivenhed, som mange stadig kan huske.

En ting er, at dramaet førte til begrebet Stockholm-syndromet, hvor et gidsel angiveligt fatter sympati for sin gidseltager.

Men en anden ting er, at det seks dage lange drama var en af de første store begivenheder, der blev transmitteret direkte på svensk tv.

Svenskerne havde aldrig set noget lignende. Et gidseldrama sendt direkte på tv-apparater, hvoraf mange stadig var i sort-hvid, lige fra Kiruna til Malmø.

Dramatikken begyndte den 23. august 1973. Da kom Jan-Erik Olsson til Kreditbanken på Norrmalmstorget.

Han havde udgang fra fængslet. Han var bevæbnet og skæv af narko og gik ind i banken og krævede penge.

Politiet kom hurtigt til stedet. Det endte med, at Olsson tog fire gidsler - tre kvinder og en mand.

Situationen var fastlåst. Så kom Olssons krav for at slippe gidslerne.

Han ville have gangsteren Clark Olofsson løsladt og bragt til banken, tre millioner kroner, to pistoler, skudsikre veste, hjelme og en Ford Mustang.

Olsson kendte Olofsson fra fængslet i Kalmar.

Sveriges regering var inde over og gav tilladelse til, at Olofsson kunne overgives til Olsson i banken.

Men det gik ikke, som Olsson havde planlagt. Han og Olofsson kørte aldrig ud af Stockholm i en Ford Mustang med lommerne fulde af penge.

Efter seks dage fyldte politiet banken med tåregas og fik situationen under kontrol. Forinden var en betjent blevet såret af skud, men gidslerne blev befriet.

Siden opstod så Stockholm-syndromet, men eksperter tvivler i dag på, at der overhovedet er sådan en ting. At man begynder at sympatisere med sine gidseltagere.

Et af gidslerne var Kristin Enmark. Hun talte under dramaet flere gange i telefon med myndighederne, herunder statsminister Olof Palme.

Her registrerede den undrende offentlighed, at hun tog gidseltagerne i forsvar.

- Jeg er ikke det mindste bange for Clark og den anden fyr. Jeg er bange for politiet. Forstår du det? Jeg stoler fuldstændig på dem, sagde hun i telefonen til Palme.

Nyhedsbureauet AFP har i forbindelse med 50-årsdagen talt med Enmark og andre vidner.

Enmark siger, at hun hurtigt så Olofsson som sin redningsmand.

- Han lovede, at han ville sikre, at der ikke skete mig noget. Jeg valgte at tro ham. Jeg var 23 år og frygtede for mit liv.

Psykologen Nils Bejerot var med på myndighedernes forhandlingshold. Han skulle analysere gidseltagere og gidsler, og han var med til at bruge betegnelsen Stockholm-syndromet.

Dengang virkede det, som om kvinderne i banken var under en slags hypnose. Som om de var hjernevasket.

Siden er psykologer kommet på andre tanker.

Christopher Rahm, psykiater på Karolinska-instituttet i Stockholm, har skrevet videnskabelige artikler om fænomenet.

Han konstaterer, at der ikke er tale om "en psykiatrisk diagnose". Det er snarere en forsvarsmekanisme, som ofre tager i brug i en traumatisk situation.

Cecilia Ase, kønsforsker på Stockholms universitet, kalder Stockholm-syndromet et "konstrueret koncept", som kan bruges til at forklare, hvordan gidsler reagerer, når myndighederne ikke kan beskytte dem.

Gidslerne på Norrmalmstorget "reagerede utroligt rationelt", siger hun.

/ritzau/