Nasa har opsendt rumfartøj for at studere månens støv

Den amerikanske rumfartsadministration Nasa har opsendt et ubemandet rumfartøj, der skal udforske månens atmosfære.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Rumfartøjet er i god stand og inde i godt kredsløb, siger Nasa-kommentatoren George Diller.

Rumfartøjet, der blev opsendt fra Virginia i et ombygget ballistisk missil tidligt lørdag dansk tid, skal især give forskerne ny viden om atmosfæren og støvpartiklerne omkring månen.

Da amerikanske astronauter sidst gik på månen for fire årtier siden, opdagede de, at støvet kan udgøre et stort problem for et rumfartøj og dets udstyr, fremhæver rumeksperten og Nasa-rådgiveren John Logsdon.

- Hvis vi nogensinde sender folk derop over en længere periode, vil støvet komme ind alle vegne. Vi taler ikke om sand, der kan sammenlignes med det, vi kender fra stranden. Det består af meget, meget små partikler, siger Logsdon.

- Samtlige Apollo-mandskaber klagede over, at månestøvet var overalt, tilføjer han.

Amerikanske astronauter gik første gang på månen i 1969, og de sidste Apollo-astronauter besøgte månen i 1972.

Om bord på robotten, som er døbt Ladee, er der stjernekameraer fra DTU Space.

Robotten kommer til at kredse cirka 50 kilometer over månens overflade, hvor den skal indsamle informationer om månens atmosfære. Det betyder, at den kommer til at operere i temperaturer mellem minus 270 og plus 5000 grader.

- Temperaturforskellene er en stor udfordring for de instrumenter, der styrer den. Derfor er vores stjernekameraer sat uden på robotten som øjne på stilke.

- De kan godt tåle kulden, men for at håndtere varmen er de beklædt med reflekterende materiale, der holder temperaturen nede, siger afdelingsleder John Leif Jørgensen fra DTU Space, der står bag stjernekameraerne.

Robotten skal undersøge månestøvet, som man mener bliver svævende, når solen skinner på det, fordi støvet er elektrisk ladet.

- Det svævende støv bliver en stor udfordring for kommende bemandede missioner til månen. Det sætter sig alle vegne i maskiner og lejer og bliver også et problem for de solpaneler, der skal drive en månebase, siger John Leif Jørgensen.

/ritzau/Reuters