Nato afviser en opfordring fra Libyens leder Muammar Gaddafi, der ønsker at forhandle om en våbenhvile. Nato vil se "handling og ikke ord", siger en embedsmand i den militære alliance.
- FN's Sikkerhedsråds resolution 1973 kræver udtrykkeligt en ende på angrebene og overgrebene på civile. Regimet har flere gange tidligere erklæret våbenhvile, men fortsætter med at angribe byer og civile, siger den unavngivne embedsmand.
Han henviser til, at Gaddafis styrker så sent som lørdag formiddag "har dræbt mange mennesker, heriblandt børn" i et angreb mod byen Misrata.
Styrkerne forsøger ifølge Nato også at forhindre humanitær hjælp i at nå frem til civilbefolkningen.
- Alt dette må stoppe - og det må stoppe nu, lyder meldingen fra Nato.
Gaddafi fremsatte sit tilbud om våbenhvile, forhandlinger og amnesti i en 80 minutter lang tale på direkte tv.
Samtidig understregede den libyske leder, at ingen kan tvinge ham til at forlade det land, som han har styret i årtier.
Også oprørerne i Libyen har afvist Gaddafis seneste tilbud om våbenhvile.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie