Kommandørerne i Nato var slet ikke klar over, at Muammar Gaddafi var inde i den pansrede konvoj, som bombefly fra militæralliancen angreb torsdag morgen.
Sådan lyder det i en officiel meddelelse fra Nato.
- På tidspunktet, da angrebet fandt sted, vidste Nato ikke, at Gaddafi befandt sig i konvojen. Natos intervention blev udelukkende udført for at mindske truslen mod civilbefolkningen, som det påkræves under vores FN-mandat, hedder det.
- Vi fandt senere ud af fra åbne kilder og efterretninger fra vores allierede, at Gaddafi var i konvojen, og at angrebet sandsynligvis var med til at bidrage til hans tilfangetagen, tilføjer Nato i sin meddelelse.
Ifølge Frankrigs forsvarsminister, Gérard Longuet, var det franske kampfly, som identificerede og stoppede konvojen af biler, som skulle bringe den nu dræbte libyske diktator ud af havnebyen Sirte, hans sidste magtbase i landet.
Det bekræfter en kilde i det amerikanske forsvarsministerium og tilføjer, at også et ubemandet fjernstyret amerikansk fly - en såkaldt drone - deltog i angrebet mod Gaddafis konvoj, skriver AFP.
Ifølge Nato hastede 75 pansrede køretøjer torsdag morgen ved ottetiden væk fra Sirte.
- Køretøjerne havde en betydelig mængde våben og ammunition om bord, som udgjorde et betydelig trussel mod den lokale civilbefolkning, skriver Nato, som efterfølgende angreb konvojen og ødelagde mindst ti biler.
Ambassadører for alliancens 28 lande er hasteindkaldt til møde i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles klokken 16.30 fredag eftermiddag. Og det er med Libyen på dagsordenen.
Ifølge Ritzaus oplysninger har ambassadørerne alle nødvendige oplysninger og fuldt mandat til at afblæse Nato-operationen, hvis de vurderer, at situationen er moden.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie