USA's tidligere vicepræsident Dick Cheney vil blive anklaget for bestikkelse i Nigeria. Det siger en talsmand for Nigerias antikorruptionsanklager.
- Det er sandt. Helt sikkert, svarer talsmanden Femi Babafemi.
Det sker på et spørgsmål, om Dick Cheney bliver anklaget under en igangværende efterforskning af en stor sag om bestikkelse.
Talsmanden vil ikke give konkrete detaljer om anklagen, som ventes formelt at blive fremført i næste uge.
Han føjer dog til, at anklagerne hænger sammen med Dick Cheneys rolle som chef i det amerikanske oliefirma Halliburton.
- Jeg regner med at have en kopi af anklagen i begyndelsen af næste uge, siger Femi Babafemi.
Inden Cheney blev vicepræsident under præsident George W. Bush var han øverste chef for Halliburton.
Sagen i Nigeria drejer sig om opførelsen af et naturgasanlæg, hvor Hallliburton menes at have betalt 182 millioner dollar (næste 1,1 milliard kroner) i bestikkelse mellem 1995 til 2005.
Halliburton afviser anklagerne. Men Halliburton og dets samarbejdspartner Kellogg Brown and Root (KBR) indvilgede i fjor i at betale 579 millioner dollar (3,3 milliarder kroner) i bøde i forbindelse med sagen.
Der er tale om en af de største bøder, et amerikanske firma nogen sinde har betalt i en sag om korruption i udlandet.
ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie