Nørby og August modtager norsk filmhæder på festival
Skuespilleren og instruktøren, der promoverer filmen "Stille Hjerte" i Norge, blev hyldet i Haugesund.
To af dansk films helt store navne blev hædret, da priserne ved Norges internationale filmfestival i Haugesund onsdag aften blev uddelt.
Ghita Nørby modtog således Liv Ullmanns hæderspris, som bliver tildelt en skuespiller eller instruktør, som "gennem en fremragende evne til at påvirke sit publikum har givet et væsentligt bidrag til filmkunsten."
Prisen er opkaldt efter en af Norges største skuespillere, Liv Ullmann, som også er ærespræsident for filmfestivalen.
80-årige Ghita Nørby, der i Danmark er kendt for sine utallige roller på teater, film og tv, er også et kendt ansigt i Norge, hvor hun blandt andet spillede hustru til den norske forfatter Knut Hamsun, spillet af Max von Sydow, i filmen "Hamsun" fra 1995.
Også den danske instruktør Bille August blev hædret med en ærespris på filmfestivalen i Haugesund.
De to danskere er sammen i Norge for at promovere filmen "Stille Hjerte," som er blevet vist på filmfestivalen - og har fået gode anmeldelser i de norske aviser.
Bille August modtog blandt andet en Bodil-statuette for "Stille Hjerte", der blev valgt som bedste film i Danmark i 2014.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie