Nordkorea har angiveligt gennemført en militær skydeøvelse i Det Gule Hav, siger en talsmand for det sydkoreanske forsvarsministerium.
Øvelsen finder sted blot tre dage efter, at Nordkorea angreb den sydkoreanske ø Yeonpyeong, hvor bygninger og skove blev sat i brand.
Angrebet kostede fire mennesker livet og sårede 18.
Talsmanden siger, at adskillige granateksplosioner kan høres nær den omstridte grænselinje i Det Gule Hav, men han afviser, at Yeonpyeong skulle være ramt.
- Vi undersøger, hvor eksplosionerne kommer fra, men vi går ud fra, at Nordkorea har afholdt en skydeøvelse, lyder meldingen.
En indbygger på øen bekræfter over for Reuters at have hørt granatild, men ifølge sydkoreanske militærkilder foregår skydningen angiveligt i nordkoreansk farvand.
En militærkilde siger til tv-kanalen YTN, at omkring 20 granater blev affyret.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie