Nordkorea afviser blankt iransk-præget atomaftale
Nordkorea siger, at det allerede er en stat med atomvåben og derfor ikke kan sammenlignes med Iran.
Nordkorea siger, at det på ingen måde er interesseret i at indlede forhandlinger om landets atomprogram eller i en nuklear dialog, som den, der har ført til en international aftale med Iran.
- Vi har overhovedet ingen interesse i at deltage i samtaler om en ensidig nedfrysning eller opgivelse af atomvåben. hedder det i en erklæring fra det nordkoreanske udenrigsministerium.
Nordkorea insisterer på, at det i modsætning til Iran allerede er en stat med atomvåben og derfor ikke kan sammenlignes med Iran.
- Det er ulogisk at sammenligne Irans atomaftale med situationen i Nordkorea, som er udsat for konstante provokerende, fjendtlige handlinger. Den største trussel mod os kommer fra USA, siger talsmanden for det nordkoreanske udenrigsministerium til AFP.
Både Teheran og Pyongyang, som har været allierede siden Den Islamiske Revolution i Iran i 1979, har længe været underlagt hårde økonomiske sanktioner på grund af landenes kontroversielle atomprogrammer.
Flere diplomater har set sidste uges aftale med Iran som en model for en mulig aftale med regimet i Pyongyang. Den amerikanske viceudenrigsminister, Wendy Sherman, siger, at hun håber, at nordkoreanerne "vil tænke sig om igen i forbindelse med dets atomprogram".
Forhandlinger mellem USA, Kina, Rusland, Japan og Nord -og Sydkorea har stået i stampe siden 2009, hvor Pyongyang forlod forhandlingsbordet.
Nordkorea gennemførte dets første atomprøvesprængning i oktober 2006. Siden har landet gennemført yderligere to prøvesprængninger.
En iransk oppositionsgruppe, der opererer i eksil, har sagt, at en delegation af eksperter fra Nordkorea har været i Iran for at tale om atomsprænghoveder og ballistiske missiler, mens Iran førte forhandlinger med stormagterne om det iranske atomprogram.
Der har tidligere været ubekræftede rapporter om et samarbejde mellem de to lande om ballistiske missiler.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie