Nordkorea forsvarer sit dødelige angreb på en sydkoreansk ø tæt på landenes fælles grænse med, at "krigsmagere" fra Sydkorea fremprovokerede hændelsen for at starte en større konflikt.
Styret i Pyongyang siger, at det blot svarede igen på en sydkoreansk militærøvelse, der sendte "tusindvis af granater" ind i Nordkoreas farvand.
Det nordkoreanske angreb mod øen Yeonpyeong var det første mod et civilt befolket område siden Koreakrigen mellem 1950-53. To marineinfanterister og to civile blev dræbt og 29 huse blev ødelagt.
- Marionet-krigsmagere affyrede op imod tusindvis af granater ind i Nordkoreas territoriale farvande, står der i en nordkoreansk rapport om angreb på Yeonpyeong.
- Denne uansvarlige handling var tydeligvis en bevidst provokation for at få Nordkorea til at komme med et modsvar, står der i rapporten.
Sydkorea siger, at landets tropper blot gennemførte en rutinemæssig øvelse, men nordkoreanerne mener, at USA har planlagt forløbet.
- Siden den ovennævnte granat-hændelse har USA massivt forsynet marionetterne med de nyeste våben, mens det ivrigt har opfordret til at udføre det, som kaldes for en "gengældelsesplan", skriver Nordkorea.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie