Norge hæver militært beredskab: Ingen konkret trussel
- Vi står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i flere årtier, siger Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, som mandag har oplyst, at Norge hæver det militære beredskab. Foto: Rodrigo Freitas/Ritzau Scanpix
Situationen tilsiger, at det norske forsvar øger sit beredskab, mener norsk statsminister.
Det norske forsvar øger sit beredskab fra tirsdag, oplyser den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, på et pressemøde mandag ifølge norske medier.
- Vi står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i flere årtier, siger Jonas Gahr Støre ifølge NRK på pressemødet.
Niveauet hæves fra fase nul til fase et ifølge NRK. Fase nul er en normalsituation. I fase et arbejder det norske forsvar med at skaffe sig et overblik og en forståelse af situationen.
Fase et til fire dækker over forskellige faser af fredstid. Fase fem er en aktiv operation. Den sjette og sidste fase er en overgang tilbage til normalsituationen.
- Der er ingen indikationer på, at Rusland vil udvide sin krigsførelse til andre lande. Men den øgede spænding gør, at vi er mere udsat for både trusler, efterretninger og påvirkning, siger Jonas Gahr Støre ifølge nyhedsbureauet NTB.
- Det gør det nødvendigt for alle Nato-lande at være mere på vagt.
- Der er ingen grund til at tro, at Rusland vil involvere Norge direkte i krigsførelsen, men vi må være mere på vagt.
På pressemødet peger Jonas Gahr Støre på de droner, der er observeret forskellige steder i Norge, og eksplosionerne på Nord Stream-gasledningerne som årsager til at være mere på vagt.
- Allerede inden krigen begyndte regeringen at arbejde med en styrkelse af beredskabet i Norge. Vi har gjort det flere gange efter krigens udbrud, fastslår Støre.
Han pointerer samtidig, at trusselssituationen er alvorlig.
Ifølge den norske statsminister vil folk ikke komme til at se store ændringer i deres almindelige liv som følge af det øgede beredskab. Han henviser til, at det norske hjemmeværns vagthold i dag kan ses langs kysten.
- Jeg mener, at det er godt, at vi har et synligt militær på vagt i Norge. Men som sagt tror jeg ikke, dette bliver noget særligt synligt indslag i hverdagslivet.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie