Norge sender soldater til Kabul for at deltage i evakuering
Norske soldater sendes til Kabul, hvor de skal sikre, at folk på Norges ambassade i den afghanske hovedstad når ud til lufthavnen for at blive fløjet hjem, siger forsvarschef. (Arkivfoto) Foto: Igor Zehl/Ritzau Scanpix
Igor Zehl/Ritzau Scanpix
Norske soldater skal hjælpe op til 60 personer på Norges ambassade i Kabul med at slippe ud af Afghanistan.
Det norske forsvar skal hjælpe til med at evakuere ansatte på Norges ambassade i Afghanistans hovedstad, Kabul.
Det bekræfter forsvarschef Eirik Kristoffersen over for radio- og tv-stationen NRK. Han siger, at det norske forsvar har modtaget en anmodning om at bistå.
Fra dansk side er det ikke oplyst, om danske soldater skal medvirke til at evakuere danskere og afghanske ansatte på ambassaden i Kabul.
Forsvarsministeriet oplyser lørdag til Ritzau, at det ingen kommentarer har til sagen.
Ifølge den norske forsvarschef skal der hjælpes med at få folk sikkert på fly og afsted.
- Sådan som jeg ser det nu, ser det ud til at kunne gå ganske godt med at evakuere ambassaden, fordi situationen er, som den er i Kabul, siger den norske forsvarschef.
- Der er tale om at komme ud til lufthavnen, laste om bord og trække sig ud, siger han.
De sidste norske soldater, der har indgået i Natos styrke i Afghanistan, forlod landet i slutningen af juni. Der skal derfor sendes et nyt hold soldater afsted for at deltage i evakueringen.
Kristoffersen påpeger, at det norske forsvar har praktiske ting med sikkerheden, som skal koordineres med amerikanerne.
- Der er meget, som skal koordineres, når folk skal ind og ud af lufthavnen. Og så er det slet og ret at hjælpe til med logistikken for at hjælpe på plads i flyene og få dem sendt afsted, siger Kristoffersen.
NRK erfarer, at det kan dreje sig om mellem 50 og 60 personer på den norske ambassade, som skal evakueres.
Den store lufthavn ved Kabul er Bagram, der ligger lidt over 60 kilometer fra byen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie