Norges statsminister præsenterer ny justitsminister efter krise
Norges konservative statsminister, Erna Solberg, præsenterede onsdag en nyudnævnt justitsminister, Tor Mikkel Wara fra Fremskrittspartiet. Det skete efter en krise, som var udløst af den tidligere justitsminister. Foto: Scanpix/Thibault Camus
Scanpix/Thibault Camus
Den nye justitsminister, Tor Mikkel Wara fra Fremskrittspartiet, overtager post efter omstridt partifælle.
Norges konservative statsminister, Erna Solberg, præsenterede onsdag en nyudnævnt justitsminister, Tor Mikkel Wara fra Fremskrittspartiet.
- I har vel forstået, at vi har fået en ny justitsminister, sagde en smilende Solberg på Slottsplassen i Oslo efter et ekstraordinært statsråd.
Wara, der har arbejdet i PR- og kommunikationsbranchen i mange år, overtager posten efter sin partifælle Sylvi Listhaug, som trådte tilbage i marts efter at have udløst en politisk krise med et stærkt kontroversielt indlæg på Facebook.
Listhaug, som var tæt på at få væltet den borgerlige regering, beskyldte i et opslag på Facebook Arbeiderpartiet for at gå mere op i terroristers rettigheder end i Norges sikkerhed.
Det var en anklage, der blev mødt med rasende kommentarer fra Arbeiderpartiet og familier til de mange unge, der blev dræbt af Anders Behring Breivik på den socialdemokratiske ungdomslejr på Utøya.
De sagde, at Listhaug havde besudlet mindet om de mange terrorofre på Utøya i 2011.
Listhaug følte, at hun blev udsat for en "heksejagt". Hun mente, at oppositionens egentlige mål var at "kneble" hendes arbejde med at stramme reglerne for indvandring.
Solberg pressede hende til en undskyldning, men oppositionen fandt den undskyldning så utilstrækkelig, at der blev varslet en mistillidsafstemning. Dette fik Listhaug til at gå af.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie